Lavbundsarealer

Lavbundsarealer og lavbundsarealer der kan genoprettes som vådområder (potentielle vådområder) er udpeget på kortet.

1. De udpegede lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg mv., hvis det pågældende byggeri eller anlæg kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes.
2. Inden for de udpegede potentielle vådområder kan der ikke planlægges for nye bygge- og anlægsprojekter, som ikke kan forenes med funktionen som vådområde. Herunder at det naturlige vandstandsniveau genskabes.

Lavbundsarealer er områder, der naturligt ligger lavt i landskabet og som ofte er fugtigt, vandmættet eller tidligere har været et vådområde, som f.eks. enge, moser, strandenge eller lavtliggende jord langs åer og vandløb. Mange lavbundsarealer er gennem tiden blevet drænet for at kunne bruges til landbrugsformål.

Lavbundsarealerne spiller en central rolle i arealomlægningen under den grønne trepart, hvor der er et mål om at omlægge 140.000 ha lavbundsarealer, fordelt på 70.000 ha kulstofrige landbrugsarealer og 70.000 ha randarealer inden 2030.

Lavbundsarealer og potentielle vådområder udpeges i kommuneplanen, fordi de spiller en vigtig rolle for både klimahensyn, naturbeskyttelse og vandmiljø:

• Drænede lavbundsarealer udleder store mængder CO₂ fordi tørven i jorden nedbrydes, når den drænes. Ved at gendanne vådområder og stoppe dræningen mindskes CO₂ udledningen.
• Vådområder kan være med til at reducere udvaskning af næringsstoffer som kvælstof og fosfor til vandmiljøet og dermed hjælpe med at forbedre tilstanden i søer, åer og fjorde.
• Når lavbundsarealer reetableres som vådområder, genskabes levesteder for dyr, insekter og sjældne planter. Det styrker biodiversiteten og naturkvaliteten i kommunen og understøtter målsætninger om at skabe større sammenhængende naturområder.
• Lavbundsarealer kan fungere som naturlige vandreservoirer, der opsamler regnvand og mindsker risikoen for oversvømmelse både lokalt og i nærliggende områder. Ekstremt vejr bliver hyppigere som følge af klimaforandringerne.

Potentielle vådområder er de lavbundsarealer, hvor der er særlig interesse for skabe nye vådområdeprojekter. Ved genopretning af vådområder genskabes den naturlige vandstand og vandstrømning igennem større, samlede områder. Det kan f.eks. være genslyngning af vandløb kombineret med at vandstanden generelt hæves. Herved skabes naturtyper som moser, sumpskove, lavvandede søer og våde bredarealer langs vandløbet.

Ved at udpege lavbundsarealer og potentielle vådområder i kommuneplanen kan man også sikre, at der ikke planlægges eller bygges i områder, der kan være særligt sårbare over for eks. oversvømmelser. 

I forbindelse med planlægning for konkrete skovrejsningsprojekter skal hensynet til nationale el- og gasanlæg samt gældende servitutarealer,  sikkerhedsafstande og observationszoner iagttages – der henvises til temaafsnit om Nationale og andre tekniske anlæg

Udpegningen af lavbundsarealer

Lavbundsarealerne er udpeget i kommuneplanen på baggrund af ældre kort fra sidste halvdel af 1800-tallet. På kortene findes en signatur for fugtige naturarealer. Alle de tidligere fugtige naturarealer, der var større end 25 hektar, er medtaget ved udpegningen. Hertil kommer udvalgte arealer under 25 hektar.

Udpegningen er sammenholdt med Kulstof 2022-kortet fra Aarhus Universitet. Sammenligningen viser, at langt størstedelen af de kulstofrige lavbundsarealer allerede indgår i den nuværende udpegning af lavbundsarealer. Der er enkelte mindre og fragmenterede  områder, som ikke er omfattet. Disse områder er til gengæld omfattet og beskyttet af udpegninger for beskyttet natur, herunder Natura 2000.    

Udpegningen af potentielle vådområder

De potentielle vådområder er de lavbundsarealer, der specielt er udpeget til at kunne indgå i vådområdeprojekter, der er en del af de statslige vandområdeplaner samt landdistriktsprogrammet. Udpegningen af de potentielle vådområder sker på baggrund af en lokal screening udført af Nyborg Kommune.

Der er udpeget cirka 1.122 hektar lavbundsarealer som potentielle vådområder i Nyborg Kommune. Arealerne fordeler sig på 10 områder. De største arealer ligger langs Vindinge Å og Ørbæk Å, men der er også indsatser til de åbne områder i Storebælt.

Gennemførte vådområdeprojekter er ligeledes vist på kortet.

Nationale interesser

Lavbundsarealer med potentiale for vådlægning er udpeget som national interesse ud fra følgende overordnede hensyn:

1. Reduktion af udledning af næringsstoffer til vandmiljøet – et hensyn til natur og miljø
2. Reduktion af udledning af drivhusgasser – et hensyn til klima

Reduktion af hhv. kvælstofudledning og reduktion af drivhusgasudledning varetages som to selvstændige nationale interesser, men i praksis forekommer der væsentlige arealoverlap, hvilket også er tilfældet i Nyborg Kommune.

Indsatserne understøtter opfyldelsen af EU’s vandrammedirektiv samt nationale klimamålsætninger, herunder målene i Aftale om et Grønt Danmark (2024) om udtagning af 70.000 hektar kulstofrige landbrugsarealer og 70.000 hektar randarealer frem mod 2030.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) varetager den nationale interesse vedr. lavbundsarealer.

Øvrig lovgivning

Vandområdeplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks vandløb, søer, kystvande og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er sektormyndighed

Ændringer siden Kommuneplan 2021 

Kommuneplan 2025 viderefører planlægningen for lavbundsarealer og potentielle vådområder.

Der er udført mindre tilpasninger af lavbundsarealudpegningen ved Auernakke, Nyborg.

Antallet af retningslinjer er reduceret, men fastholder det overordnede hensyn om at sikre lavbundsarealer, som kan genoprettes til vådområder. 

Dele af redegørelsen tilknyttet lavbundsarealer er uddybet med et tydeligere fokus på kulstofrige lavbundsarealer. Herudover er redegørelsen suppleret med afsnit om nationale interesser og øvrig lovgivning.